Lektion 2 - Forberedelse inden optagelse
Hjerteligt velkommen her til denne lektion, hvor vi skal tage fat i nogle af de ting, som det er godt at gøre inden selve optagelsen af en video.
Storyboard og finjustering
I sidste modul arbejdede du med storyboards, hvor jeg bad dig om at tænke over hver enkelt historie;
- Hvor skal den foregå henne?
- Hvor skal du være placeret?
- Hvordan skal kameravinklen være?
- Hvad skal der være i baggrunden?
- Skal du have noget bestemt tøj på?
- Skal du bruge nogle ting/rekvisitter?
Finjustering
Nu skal du med storyboardet i hånden til at lave en finjustering, inden optagelsen går i gang, og det gør du med en eller flere prøveoptagelser.
- Stil kameraet op, hvor du mener, det skal stå i forhold til dit storyboard - f.eks. på en stabel kasser/bøger og lign.
- Sæt en optagelse i gang, og placér dig selv, der hvor du mener, at du skal stå/sidde for at leve op til dit storyboard
- Sig ganske kort; "Dette er en test"..... eller noget lignende
- Drej kameraet/gå tilbage og sluk for prøve-optagelsen
- Tryk i det lille felt i nederste hjørne, for at se den sidste optagelse igennem (vises i næste lektion)
- Tjek om du står rigtigt placeret, eller om kameraet eller du skal rykkes
- Tjek at lyden og lyset er godt ( Husk at skrue helt op for lyden på telefonen)
Jeg foreslår, at du sletter din prøveoptagelse med det samme, når du har gjort disse ting, så fylder den ikke, og kommer heller ikke til at forvirre dig, når du skal have flyttet optagelserne fra din telefon.
Gentag prøve-optagelsen, indtil du er tilfreds med alle de kriterier, som du har valgt var vigtige.
Redigering
En ting som er vigtig for dig at vide er, at alt kan klippes væk, når du redigerer i din filmoptagelse.
Så hvis du bruger tid på at tænde og slukke for kameraet, gå frem og tilbage eller dreje kameraet, lave nogle af øvelserne i lektion 5 mm. så klipper du alt det væk, så dine 'seere' kun ser det, som du bestemmer de skal.
Under modul 5 ligger der en PDF-fil med link til en video med nogle af mine fraklip, bare så du kan se nogle eksempler.
Kameralinse
Slutteligt er det vigtigt, at du bruger det rigtige kamera på telefonen, nemlig det bagpå. Dvs. du skal se ind i den lille linse bagpå telefonen, mens det optager dig og din fortælling.
Du vil få den bedste fotokvalitet til dine modtagere, når du bruger det, og samtidig vil du meget hurtigere vænne dig til at kigge direkte ind i linsen bagpå, når der ikke er noget andet, der forstyrrer dig.
Det er meget lettere at glemme at man bliver filmet, hvis man ikke selv kan se det
Hvis du bruger kameraet foran på din skærm, så du ser på dig selv imens du optager, vil det kunne distraherer dig unødigt, at du kan stå og se på dig selv, imens du filmer. Hvis du føler det ubehageligt og grænseoverskridende at stille dig op foran et kamera. Den fornemmelse vil blive mangedoblet, når du kan se dig selv under optagelsen. Du vil let komme til at fokusere på din egen fremtoning, og alt det du gør og siger, som på den mindste måde kan lyde/være dumt i dine egne øjne. ( - og det føler alle )
Tilbage er nu kun, at ønske dig pøj - pøj med dine optagelser samt huske dig på, at ØVELSE GØR MESTER :)



































