Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Lektion 5 - Klipning

Hjerteligt velkommen til denne lektion, hvor du skal lære at klippe din videooptagelse til.


Du skal i denne lektion starte med at trække filmen oppe fra venstre hjørne ned på redigeringslinjen under og i forlængelse af din titel. Man flytter rundt på tingene i OpenShot, ved at holde venstre musetast nede og flytte musen derhen, hvor tingen skal være.

Når videoklippet ligger i forlængelse af teksten, klikker du på play-tasten nedenunder det lille skærmbillede oppe til højre. Det er nu meningen, at du ser din video frem til, at du begynder at fortælle det du vil have, at de andre skal høre. Hvis du selv eller en anden har stillet dig et spørgsmål, inden du begynder at fortælle, så skal det jo klippes væk.

Når du har stoppet på det rigtige sted, og har finjusteret ved at flytte streg-markøren lidt tilbage, så du kan stoppe filmen præcis, FØR du fortæller - så skal du klikke på den lille saks, der er placeret lige over redigeringslinjerne.

Klippe-symbol

Når du flytter musen efter at have klikket på saksen, så sætter du den ned ved den gule lodrette linje, så tæt på den du kan. Når du har fundet stedet, venstreklikker du. Dermed er videoen klippet, men du skal huske at gå tilbage og klikke på saksen ( - den skal lægges tilbage i skuffen, hver gang du bruger den), for ellers vil alt du klikker på i programmet blive klippet over ;)

Du skal klikke på den del af videoen, der skal slettes. Når den er markeret og blevet rød udenom, trykker du på 'Delete' på dit tastatur, og den forsvinder.

Nu skal du flytte dit tilbageværende filmklip. Du skal rykke dit videoklip helt op til titlen, eller den det filmklip, der ligger foran, og slip musen.

Skulle du komme til at gøre et eller andet forkert, så der er noget, der forsvinder eller andet der går galt, så er det rigtig godt at vide, at der findes en fortrydelses-knap, som ser sådan ud, og sidder i midten af skærmen næsten yderst til venstre. Det er pilen der peger tilbage mod venstre.

Undo-tast

De to pile er placeret lige til venstre for saksen. Hvis du klikker på den pil til venstre, så bliver den sidste ændring, du har foretaget, ført tilbage til det der var før.

Du skal også klippe det sidste i videooptagelsen, som du ikke ønsker at have med, væk.

Det gør du på samme måde.Du rykker den gule markør, der viser hvor langt vi er i filmklippet hen til slutningen af dit videoklip. Derefter finder du stedet, hvor din video skal slutte.

Du trykker igen på saksen, og sætter den ned på linjen. Når du har venstreklikket, går du op og klikker på saksen igen, og markerer det sidste stykke af filmen, så det bliver rødt udenom, og trykker delete, så det sidste stykke af filmen forsvinder.

Nu er filmen færdig.

I 7. lektion viser jeg dig, hvordan du gemmer den på din eksterne harddisk.