Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Lektion 6 - Feedback - video

Hjerteligt velkommen til allersidste lektion i kurset, der handler om feedback.


Jeg håber, at du har fået de nødvendige redskaber til at kunne skabe din eget digitale livshistorie.

I hvert fald har vi været følgende igennem;

- At finde og udvælge fortællinger fra dit liv, samt tænkt over, om der er nogen, der skal have nogle særlige personlige beskeder.

- Hvordan man kan forholde sig autentisk og ikke være bange for at vise hvem man er på video.

- Hvilke teknikker man kan bruge, når man skal fortælle og være sig selv.

- Hvorfor storyboards er en god ting i planlægningen

- Hvordan man bruger sin telefon til video-optagelsen og får video-filerne over på sin computer

- Hvad det er, man skal tænke over, når man skal optage videoer.

- Hvordan man downloader et gratis redigeringsprogram

- Hvordan man bruger programmet, så man kan få enkle færdige videoer gemt.

- Forskellige måder man kan overlevere de færdige videoer til sine kære på.


Jeg håber, at du har lært, hvordan du kan lave en digital livshistorie på egen hånd.

Jeg håber også, at du vil give mig feedback på forløbet.

Mit ønske er derfor, at du vil skrive noget ned omkring din oplevelse af kurset, og om du føler, at du har kunne finde ud af det samt om det har givet dig nogen værdi.


Dernæst håber jeg, at du har mod på at vise, at du netop har lært at lave videoer.

Det kan du gøre, ved at lave en video, hvor du fortæller om kurset.

Er der noget du er blevet overrasket over, eller gerne ville have hørt noget mere om?

Kan du anbefale andre, at deltage i det samme kursusforløb? Hvorfor - hvorfor ikke?

Så er du meget velkommen til at fortælle/sige det også.


Du må gerne fortælle det samme på videoen, som du har skrevet.

Jeg kan bruge begge dele i forskellige sammenhænge.


Jeg håber selvfølgelig, at du har haft og får meget glæde af dine nye færdigheder - også i andre sammenhænge, end når du skal skabe din digitale livshistorie.


På forhånd tusind tak!


Du kan sende mig både videoer og skriftlige udsagn på: info@forspringet.dk  - så tager jeg imod med kyshånd.